Vågnede til sin egen begravelse - og døde af chok

Kvinde slog øjnene op og opdagede, hun lå i en kiste til sin egen begravelse

49-årig kvinde vågnede ved sin egen begravelse - og døde af chok, da hun så de sørgende omkring hendes kiste.
49-årig kvinde vågnede ved sin egen begravelse - og døde af chok, da hun så de sørgende omkring hendes kiste.

Mange har tænkt tanken: 'gad vide, hvordan min begravelse bliver og hvem der møder op'.

De spørgsmål fik russiske Fagilyu Mukhametzyanov besvaret, da hun vågnede op under sin egen begravelse.

Den 49-årige kvinde, som alle troede var død af et hjerteanfald, begyndte at skrige, da hun slog øjnene op og fra den åbne kiste kunne kigge direkte op på de sørgende mennesker, der stod rundt om hendes kiste og bad for hendes sjæl - kort inden hun skulle begraves. Levende.

- Hendes blik flakkede og vi skyndte os at fragte hendes tilbage til hospitalet, men hun levede kun i tolv minutter på intensiv afdelingen, før hun døde igen - denne gang for alvor, forklarer den sønderknuste ægtemand Fagili Mukhametzyanov ifølge DailyMail.

- Jeg er meget vred og kræver svar. Hun var ikke død, da de sagde, hun var - og de kunne have reddet hende.

Hospitalet i Kazan i Rusland, der i første omgang erklærede kvinden for død, igangsætter nu en undersøgelse af hændelsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere