Lå fejlagtigt i koma i 23 år

Belgiske Rom Houben kunne høre alt, hvad folk omkring ham sagde. Men han kunne hverken sige noget eller bevæge sig - i 23 år

Her hjælper taleterapeuten Rom Houben medat kommunikere. (Foto: AP)
Her hjælper taleterapeuten Rom Houben medat kommunikere. (Foto: AP)

- Jeg skreg, men ingen kunne høre mig, siger belgiske 46-årige Rom Houben, efter lægerne i 23 år fejlagtigt troede, at han lå i koma.

Men han var vågen hele tiden. Kunne høre alt, hvad der skete omrkring ham. Men kroppen var paralyseret. Han kunne ikke bevæge sig, og der kom ingen lyd ud, når han forsøgte at råbe på lægerne omkring ham.

Nu er han 'vågnet'. En genopstand som han selv kalder for sin 'anden fødsel'.

Hjernen fungerer
Han kommunikerer via en computer med touchscreen med hjælp fra hans taleterapeut Linda Wouters. Lægerne havde ellers vurderet, at hans bevidsthed var ikke-eksisterende.

Men hjernen fungerer.

Det fandt en læge fra Liege Universitet nemlig ud af for tre år siden. Herefter har man forsøgt at få patienten vækket fra sin tilstand. Det lykkedes forleden, hvor Rom Houben endelig vågnede efter sit lange mareridt.

- Jeg drømte tiden væk. Drømte om et bedre liv. Frustration er alt for lille et ord til at beskrive, hvordan jeg har haft det, siger Rom Houben ifølge dailymail.co.uk

Rom Houben har været indlagt på universitetshospitalet i Liege siden en trafikulykke i 1986.

På verdensbasis oplever mellem 3000-5000 mennesker årligt det samme som Rom Houben. Den præcise diagnose er uklar.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere