Museum får fingeren af død kendis

Bogstaveligt talt: Den verdensberømte videnskabsmand Galileo Galileis to fingre og en tand afleveret på museum i Firenze, 350 år efter hans død

Det er Galileis højre langfinger, som i forvejen har plads på det videnskabshistoriske museum i Firenze. Nu samles den gamle italieners fingre efter mere op mod 300 års adskillelse. (Foto: AP)
Det er Galileis højre langfinger, som i forvejen har plads på det videnskabshistoriske museum i Firenze. Nu samles den gamle italieners fingre efter mere op mod 300 års adskillelse. (Foto: AP)

Galileo Galilei døde i januar 1642.

Når han ikke døde tidligere, kan det skyldes, at han - dog med fingrene krydset på ryggen - i 1633 sagde til den katolske inkvisition, at jo, solen og alle de andre planeter cirkede rundt om jorden. Og at det altså ikke ikke var, som den sprænglærde videnskabsmand i virkeligheden havde indset og forelæst om:

Solen er midtpunkt for planeternes - herunder jordklodens - baner i himmelrummet.

Fik først ret i 1992
Hvis ikke den italienske fysiker, filosof og astronom havde givet denne falske indrømmelse, kan ingen vide, om han havde overlevet helt frem til 1642. Nu slap han med fængsel og husarrest for sine rebelske ideer, som var kætterske og gudsbespottelige.

Den katolske kirke skulle helt frem til år 1992 og Johannes Paul II, før en pave - efter 13 års kommissionsundersøgelser - rehabiliterede den store videnskabsmand og erkendte, at Jorden bevæger sig rundt om solen.

Hvis Galileo Galilei havde kendt til moderne håndtegn, ville han måske ikke bare have krydset fingrene på ryggen, men også givet inkvisitionen fingeren bag de religiøse dommeres ryg. Og havde det så været en af de fingre, som nu - efter at have været forsvundet i mere end 100 år - er dukket op på museet for videnskabshistorie i Firenze?

Tre fingre skåret af
Museumsdirektøren, Paolo Galluzzi, oplyser at Galileis lig i 1737 blev frarøvet tre fingre og en tand fra underkæben. Det skete, da hans jordiske rester blev flyttet fra et midlertidigt monument til deres nuværende hvilested i Firenze.

To af fingrene og tanden havnede i et forseglet glas, som forsvandt på et tidspunkt for omkring 100 år siden.

Paolo Galluzzi forklarer ifølge www.npr.org til AP , at en samler, som for nylig købte glasset på en auktion, havde en anelse om, hvad det handlede om, og derfor bragte det til museet.

Der var oprindelig en mærkat på glasset med beskrivelse af indholdet. Den er forsvundet, men på beskrivelser synes der ikke at være tvivl om, at kropsdelen er Galileis.

Nu samles fingrene
Det har de folk, som satte glasset på auktion, dog næppe anet, mener museumsdirektøren, som regner med at udstille fingre og tand en gang i 2010. Museet har haft den tredje Galilei-finger - den højre langfinger, som nok er den sandsynligste fuck-finger - siden 1927.

Det kan synes dybt ironisk, at Galileis jordiske rester tilsyneladende er blevet splittet op i relikvier, ligesom katolske helgener udsættes for - det passer ikke helt med, hvad der overgik manden i levende live.

Men hvad - mange helgener er netop blevet helgener, fordi de var forflugte i det jordiske liv.

1 af 2 Galileo Galileis portræt beundres af en nutidig prælat i Santa Maria degli Angeli basilikaen i Rom. (Foto: AP)
2 af 2 Det er Galileis højre langfinger, som i forvejen har plads på det videnskabshistoriske museum i Firenze. Nu samles den gamle italieners fingre efter mere op mod 300 års adskillelse. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere