Dagens Lotto-tal: nummer 91

Der var kuk i nummerpigens talkundskaber, da lørdagens syv lottotal blev trukket. Selvom 36 er det højeste tal, blev nummer 91 trukket....

Her sker det: det historisk høje Lotto-tal nummer 91 bliver annonceret...
Her sker det: det historisk høje Lotto-tal nummer 91 bliver annonceret...

Det gik ellers fint. 26, 27, 29 - og så nummer 14 og 20.

Men da Lotto-pigen Pernille Fals Bahrt skulle kundgøre lørdagens sjette Lotto-tal, sprang hun skalaen. 'Nummer 91', sagde hun. Og for lige at understrege, at hun mente det, gentog hun: 'Nummer 91'.

Som de fleste spillefugle ved, slutter den lille Lotto-tabel normalt ved nummer 36. Så Ekstra Bladet tog kontakt til Danske Spil for at høre, om der var tale om nummer 16, eller om spillemonopolet virkelig har udvidet skalaen til det historisk høje nummer 91:

En klokkeklar bøf
- Jeres nummerpige annoncerede 91 som Lotto-tal i dag...

- Ha! Det synes jeg lyder meget meget interessant, siger informationschef Thomas Rørsig, da vi forstyrrer ham midt i aftenens landskamp.

- Men det var altså ikke kun én gang. Hun sagde det to gange....

- Begge gange! Åh, stakkels pige. Så må hun have stået på hovedet og læst forkert. Det er en klokkeklar bøf, erkender Thomas Rørsig.

Ingen har vundet 1. præmien
Efter at det syvende Lottotal (nummer 34) og tillægstallet (31) var blevet trukket, sagde Lotto-pigen godt nok, at hun havde lavet en fejl undervejs. Men hun ville ikke ud med, hvori fejlen bestod.

Thomas Rørsig beklager, og håber ikke, at det har forvirret Lotto-spillerne for meget.

- Men uanset hvad, er der ikke nogen, der har vundet 1. præmien i den her runde, siger han.

1 af 2 Men da Lotto-vært Pernille Fals Bahrt viser alle dagens syv tal plus tillægstallet på skærmen står det klart, at der var tale om nummer 16... (Screendumps fra danskespil.dk)
2 af 2 Her sker det: det historisk høje Lotto-tal nummer 91 bliver annonceret...
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere