Han bærer 223 krigsofre med sig

Shaun Clark har lagt krop til samtlige navne på de britiske ofre for krigen i Afghanistan - indtil videre står der 223 navne på hans ryg

Shaun Clark har fået skrevet navnene på alle de faldne briter i Afghanistan-krigen ind på sin kropFoto: Ross Parry Agency
Shaun Clark har fået skrevet navnene på alle de faldne briter i Afghanistan-krigen ind på sin kropFoto: Ross Parry Agency

Ingen ønsker sit navn tatoveret på kroppen af Shaun Clark.

For den ære betyder nemlig, at man er død. Som et offer på den britiske side i krigen i Afganistan.

223 navne blev onsdag i denne uge blevet printet ind i huden på 43-årige Shaun Clarks ryg- og sidestykker. Clark, der selv er veteran fra den britiske hær, har med sin særegne tatovering ønsket at ære de menige soldater i den krig, der har stået på i flere år nu.

- Som veteran ved jeg, hvad de går igennem af lidelser. Og jeg ønskede at gøre dette for om muligt at rejse nogle penge til dem, der kommer sårede hjem fra Afghanistan, siger Shaun Clark til Daily Mail.

Før tatoveringen begyndte, var Clark godt klar over, at det ville komme til at gøre ondt; han har trods alt også en række andre udsmykninger af samme karakter på kroppen i forvejen.

- Det bliver smertefuldt, men det er intet imod, hvad soldaterne gennemgår hver eneste dag ved fronten. Jeg er klar over, at det er en smule ekstremt at dække halvdelen af kroppen med 223 navne, men det er altså min måde at hædre alle disse mænd og kvinder, og nu vil navnene stå der som en mindetavle hver dag resten af mit liv, siger Shaun Clark.

Tatovøren Kevin Kent foretog 'operationen' gratis - det tog ham omkring fire timer at udsmykke Clarks krop, og et af formålene er også, at Shaun Clark vil forsøge at rejse 500 pund (cirka 4000 kroner) til en fond for de sårede britiske soldater fra Afghanistan.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere