107-årig jagter ægtemand nr. 23

Malaysiske Mek Wok Kundor frygter, at hendes 37-årige husbond skrider, og søger derfor en ny

Mek Wok og Muhamad Noor da alt var fryd og gammen i 2006. (Foto: AP)
Mek Wok og Muhamad Noor da alt var fryd og gammen i 2006. (Foto: AP)

Konceptet 'til døden jer skiller' er vist ikke noget den 107-årige Mek Wok Kundor praktiserer.

I hvert fald er den malaysiske kvinde nu gået på jagt efter en ny mand - og den heldige bliver såmænd nummer 23 i rækken, skriver den malaysiske onlineavis The Star.

Den gamle malaysiske kvinde blev separeret fra sin nuværende mand, den 'purunge' 37-årige Muhamad Noor Che Musa, da han i juli blev indlagt på en afvænningsklinik i hovedstaden Kuala Lumpur.

Inden da levede parret ifølge Kundor i ren harmoni, men nu frygter kvinden, at hendes unge mand vil forlade hende, når han er blevet behandlet for sin afhængighed af stoffer.

Jeg har ikke en lækker krop
- På det seneste har jeg følt mig usikker, fortæller kvinden, som godt er klar over, at hun ikke har en ung kvindes krop, som kan tiltrække alle og enhver.

- Jeg søger ikke en mand, der er lige så flot som vores premierminister (han hedder Najib Tun Razak, red.), men en, der kan være min følgesvend i mine sidste år, siger hun og tilføjer:

- Jeg vil gifte mig igen for at udfylde den tomhed, jeg føler. Intet andet.



kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen