Ens vindertal i Lotto to uger i træk

To gange i træk er de samme vindernumre trukket i det nationale lotto i Bulgarien. Regeringen ser nærmere på, om det nu også kan være rigtigt

De samme lottotal blev udtrukket to uger i træk i Bulgarien. (Arkivfoto: Mads Winther)
De samme lottotal blev udtrukket to uger i træk i Bulgarien. (Arkivfoto: Mads Winther)

Ved lottotrækningen i Bulgarien den 6. september blev numrene 4, 15, 23, 24, 35 og 42 trukket. Ingen spillere havde kombinationen.

Da de samme vindercifre kom ud ved næste trækning den 10. september, hævede øjenbrynene sig hos mange bulgarske lottospillere, der mener, at lykkens gudinde måske ikke var ene om trækningen.

Hele 18 spillere havde de seks rigtige tal, og de har vundet hver knapt 39.000 kroner.

Nu er regeringen gået ind i sagen. Sportsminister Svilen Neykov har beordret sagen undersøgt, men Maria Yaneva, der er næstformand i firmaet bag lottospillet, afviser, at der er fusk med. Hun siger til den lokale presse, at numrene blev udtrukket i forskellig rækkefølge.

Matematikeren Mihail Konstantinov siger, at sandsynligheden for, at de samme seks numre trækkes to gange i træk, er én til 4,2 millioner.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Verden på vrangen
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen