Afsløret med 6,5 kilo kokain i bleen

To amerikanske kvinder anholdt med røven fuld af kokain

En hjemmelavet ble viklet ind i gaffa-tape indeholdt flere kilo kokain. (Politifoto)
En hjemmelavet ble viklet ind i gaffa-tape indeholdt flere kilo kokain. (Politifoto)

Et par tunge bleer indeholdt lidt af en overraskelse, da politiet i JFK-lufthavnen i New York kropsvisiterede to kvinder, der var landet med fly fra Den Dominikanske Republik.

Priscilla Pena og Michelle Blassingale var begge udstyret med en hjemmelavet ble, der skjulte flere kilo kokain, skriver New York Daily News.

De to kvinder var ellers sluppet igennem tolden, da en narkohund pludselig begyndte af gø og snuse og til Priscilla Penas underliv.

Politiet trak hende ind til siden og fandt narkoen.

Priscilla Pena fortalte politiet, at hun havde haft selskab af Michelle Blassingale på rejsen. Blassingale blev derfor også undersøgt og afsløret med det hvide pulver i bleen.

De to kvinder blev anholdt og sigtet for at have forsøgt at smugle i alt 6,5 kilo kokain ind i USA.

Narkosmuglere har før udvist stor kreativitet i forsøget på at snyde politiet.

En kvinde fra Panama forsøgte sidste år at fuppe politiet i Barcelona ved at skjule 1,3 kilo kokain i brystimplantationerne. Hun blev dog afsløret af et par friske operationssår.

1 af 4 De to kvinder er sigtet for at have forsøgt at smugle 6,5 kilo kokain ind i USA. (Politifoto)
2 af 4 En kvinde fra Panama blev snuppet i Barcelona med 1,3 kilo kokain i brysterne. (Politifoto)
3 af 4 En 66-årig mand fra Chile havde pakket sit ben ind i kokain. (Politifoto)
4 af 4 En hjemmelavet ble viklet ind i gaffa-tape indeholdt flere kilo kokain. (Politifoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere