TV: Alligator bed armen af 17-årig

Tre meter lang alligator i Florida satte direkte kursen mod Kaleb Langale. Han beskyttede sig med armen, men blev trukket ned i vandet. Da han dukkede op skreg han: Ring efter hjælp, armen er væk

17-årige Kaleb Langdale svømmede mandag en tur i floden Caloosahatchee i Florida.

Pludselig dukkede en tre meter lang alligator op og den satte kursen mod teenageren.

Kaleb beskyttede sig med armen. Dyret bed sig fast i den og trak ham ned i vandet.

Kort efter dukkede han op igen.

- Han hev efter vejret og råbte 'ring efter en ambulance. Armen er væk', fortæller vennen Gary Beck til nyhedsbureauet AP.

Armen var bidt af under albuen. Kaleb kom på hospitalet i Fort Meyers.

Alligatoren blev fanget og dræbt. Underarmen blev fundet i maven på den, men lægerne kunne ikke sy den fast igen.

- Det lykkedes os at dræbe alligatoren og dissekere den, få armen ud og transporteret til hospitalet, fortæller talsmand Jorge Pino fra Floridas Fish and Wildlife Conservation Commission ifølge AP.

Alligatorer angriber sjældent mennesker, men på denne årstid er de mere aggressive da det er parringssæson.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Verden på vrangen
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen