Biseksuel orne vil ha' tyresex

Gårdejer annoncerer efter bøsse-orne

Har du en enlig bøsse-orne vil Kalle i Skåne gerne på en date. (Arkivfoto: Pelle Rink)
Har du en enlig bøsse-orne vil Kalle i Skåne gerne på en date. (Arkivfoto: Pelle Rink)

Et biseksuelt drama ryster området omkring Sösdala i Skåne, skriver avisen Norre Skåne.

Kalle er forelsket i Sune Mangs.

Kalle er en avls-orne og Sune Mangs er en tyr.

Kalles hede følelser for Sune har tvunget deres ejer til at holde dem adskilte.

Kaster lange blikke efter tyren
- Blikket i Kalles øjne fortæller alt. Han er så biseksuel, som en orne kan blive, sukker dyrenes ejer, gårdejer Magnus Nyman, der driver landbrug på gården Källunda i Häglinge uden for Sösdala i Skåne.

Det er ikke alene via de hede blikke, han sender Sune, at Kalle er 'kommet ud af skabet'.

Hver gang han ser sit snit til det, følger han Sune så tæt, det kan lade sig gøre, og han har et antal gange presset sig ind i Sunes indhegning og har forsøgt at bestige den store tyr.

Det er selvfølgelig et uoverstigeligt problem og bliver ikke bedre af, at Sune ikke gengælder Kalles hede følelser.

Hvem har en bøsse-orne?
Kalle kan delvis få afløb for sine lyster på gården, da det jo er en del af arbejdsbeskrivelsen for en avls-orne.

Der er ti søer på gården, og at dømme efter de mange kuld smågrise, går Kalle til den, når han skal.

Men Magnus Nyman føler, at Kalles kærlighed til sit eget køn er ubetvingelig.

Han fornemmer samtidig, at Sunes meget afvisende holdning over for Kalle langsomt er ved at slukke Kalles gnist og gøre skade på ornens livskvalitet.

Så igennem avisen Norra Skåne fremsætter han en meget utraditionel appel.

– Hvis der findes nogen i Skåne, som har en enlig bøsse-orne, så kom forbi Källunda med den, så kan vi se, om Kalle og han kan falde for hinanden. Kalle har fortjent en bedre skæbne end at skulle miste sin livsglæde, siger Magnus Nyman til Norre Skåne.

0 kommentarer
Vis kommentarer