TV: Tvinger halvnøgen søn ud i kulden

Iskold opdragelse: Kinesisk far vil hærde sin lille søn med en løbetur i frostvejr

En video af en lille kinesisk dreng, som løber rundt i snevejr kun iført et par underbukser, har vakt harme blandt netbrugere verden over.

SE OGSÅ:

nationen - 25. nov. 2011 - kl. 13:37 TV: Mishandlet med forhammer og søm i talentshow

Videoen er filmet af drengens egen far, som har tvunget sin søn ud i den bidende kulde, da han mener, det vil gøre sønnen stærkere og mere hærdet.

Det er dog tydeligvis ikke noget, der huer den lille frossenpind, som videoen igennem græder og forgæves tigger om at blive løftet op.

SE OGSÅ:

Håndværkeren - 11. jan. 2012 - kl. 08:35 TV: Kina bygger megahotel på kun 15 dage!

Selverklæret 'ørnefar'
Internetbrugere kræver nu faderen arresteret for de barske opdragelsesmetoder, som nok ville få de sociale myndigheder op af stolen herhjemme.

Ifølge avisen China Daily har drengens far sagt følgende:

- Når ørnen opdrager sine unger, tager den dem med ud til enden af en klippe. Her bliver de slået og presset til at bruge deres vinger. Jeg tror, at jeg hjælper min søn på denne her måde ved at tvinge ham til at udfordre og overtræde sine grænser.

SE OGSÅ:

Bilnyheder - 10. jun. 2011 - kl. 13:30 TV: Kæmpe udstilling viser Maos biler i Kina

Faderen beskriver desuden sig selv som en 'ørnefar' - En ny kinesisk forældrerolle der ligger i forlængelse af traditionen om de såkaldte 'tiger-forældre'.

Begrebet 'tiger-forældre' blev for alvor udbredt, da Amy Chua, en kinesisk-amerikansk professor på det amerikanske elite-universitet, Yale, for knap et år siden udgav bogen 'Battle hymn of The Tiger Mother'.

Slapsvanse og pylrehoveder
I bogen beskylder hun vestlige forældre for at være nogle slapsvanse og pylrehoveder, og hun beskriver, hvorfor 'tigerforældre' - asiatiske forældre - er så overlegne.

Blandt andet mener Amy Chua, der selv er mor til to teenagedøtre, at benhård disciplin og hårde grænser er vejen frem, hvis man vil opfostre vinderbørn.

LÆS OGSÅ:

Se også: Her vil kineserne rejse hen

'Mor fra helvede'
Amy Chuas skrappe og kontroversielle opdragelsesmetoder rejste i kølvandet på bogudgivelsen en heftig debat omkring opdragelse i det amerikanske samfund.

Samtidig haglede kritikken ned over Amy Chua, der blandt andet blev kaldt 'mor fra helvede' og 'verdens værste mor' på grund af hendes pædagogiske synspunkter.

LÆS OGSÅ:

Se også: 'Slavelønninger' bag OL-maskot

Selv mener Amy Chua, at en væsentlig årsag til, at Kina og en række andre asiatiske lande på flere områder har overhalet Vesten, bunder i tigerforældrenes hårde og konsekvente opdragelse af deres børn.

Se videoen øverst i artiklen!

0 kommentarer
Vis kommentarer