Hvorfor blev jeg præsident?

Barack Obama har mange opgaver - nogle gange spørger han sig selv, hvorfor han egentlig blev præsident

Barack Obama rækker sin frelsende præsident-hånd hen over Courage, mens kulkun-mafiaen holder dyret, og præsidentdøtrene Malia og saasha ser til. (Foto: AP)
Barack Obama rækker sin frelsende præsident-hånd hen over Courage, mens kulkun-mafiaen holder dyret, og præsidentdøtrene Malia og saasha ser til. (Foto: AP)

- Der er særlige dage, som minder mig om, hvorfor jeg stillede op til dette job. Og så er der øjeblikke som dette, hvor jeg benåder en kalkun og sender den til Disneyland!.

Verdens mægtigste mand, kalder man Barack Obama. Og i dag har han hersket over liv og død i overværelse af en flok tilskuere, som skuttede sig i læ i Det Hvide Hus's park i Washingtons november-støvregn.

De var samlede for at se ham give livet til 'Courage', en fed, hvid fugl, som pludrede nervøst efter præsidentens barmhjertlighed.

På præsidentens befaling
I morgen, den fjerde torsdag i november, fejrer USA Thankgiving Day, den traditionelle høstfest, som har udviklet sig til en af staternes største 'helligdage', hvor alle kommer hinanden kærligt ved på præsidentens højofficielle befaling - alle undtagen kalkunerne. De skal nemlig på spisebordet, skal de. Stegte. Ellers bliver det ikke rigtig Thanksgiving.

Men det bliver altså ikke netop kalkunen 'Courage', som kommer på Obama-familiens festbord i morgen. Dyret er, som traditionen byder, en gave til præsidenten fra kalkunavlere, men Obama afstår fra at sætte det til livs og forærer i stedet kalkunen til Disneyland, hvor den i morgen har en hovedrolle i forlystelsesparkens store Thanksgiving-parade.

Jeg ville have spist ham
- Jeg havde ellers tænkt mig at spise den sjover, jokede Barack Obama over for flokken i støvregnen, hvor han i øvrigt gav døtrene Malia og Sasha æren for at have talt for Courages benådning.

- Jeg har forstået, at præsidenterne Eisenhower og Johnson faktisk spiste deres kalkuner. John F. Kennedy sparede sin fugls liv, mens George Bush Sr. var den første, som gav årets kalkun sin helt specielle præsidentielle benådning, fortalte Obama, som også mindede om selve dagens historie.

USA's præsidenter har haft en hovedrolle i forbindelse med Thanksgiving, lige siden Abraham Lincoln i den svære tid under den amerikanske borgerkrig var den første til at forfremme den traditionelle høstfest til en fælles, national dag.

1 af 2 Kalkunen Courage skal i morgen gå forrest i Disneylands Thanksgiving-parade. (Foto: AP)
2 af 2 Barack Obama rækker sin frelsende præsident-hånd hen over Courage, mens kulkun-mafiaen holder dyret, og præsidentdøtrene Malia og saasha ser til. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere