Bilist satte rekord i bøder

En uheldig bilist fra Haslev satte dagens rekord i trafikforseelser, da han i går inkasserede bøde på bøde - hele seks forseelser på samme tid snuppede politiet ham for

Uden førerbevis, forsikring, indregistrering og sele kørte en 33-årig mand i går over for rødt - mens han talte i mobiltelefon. Det så politiet... (Arkivfoto)
Uden førerbevis, forsikring, indregistrering og sele kørte en 33-årig mand i går over for rødt - mens han talte i mobiltelefon. Det så politiet... (Arkivfoto)

Det var ikke lige dagen for en 33-årig bilist fra Haslev i går. Han havde måske ikke selv tænkt over, at han ikke just fulgte trafikreglerne. Men det blev han så mindet om af lovens lange arm...

Ved middagstid blev han nemlig stoppet i krydset ved Bregentvedvej i Haslev. Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Den kække bilist blev standset, fordi han kørte over for rødt lys. Men da betjenten havde stoppet ham, opdagede ordensmagten, at det røde lys ikke var mandens eneste forseelse.

Han kørte nemlig uden sele - mens han talte i håndholdt mobil. Ved nærmere eftersyn kørte han i en ikke indregistreret bil, som ikke var forsikret. Og så havde han desuden fået taget sit kørekort tidligere.

Det fremgår ikke, hvad bøden, der blev udskrevet, lød på. Men den har formentlig kunnet mærkes i tegnebogen.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen