Pandaer er ikke til at nusse med

Den syvårige Yang Yang i den lille zoo i Guilin i det sydlige Kina blev skræmt fra vid og sans af en ubuden gæst i buret - og bed fra sig

Pandaer Er nuttede, men kun se, ikke røre. De bider fra sig, hvis man kommer for tæt på. (Foto: AP)
Pandaer Er nuttede, men kun se, ikke røre. De bider fra sig, hvis man kommer for tæt på. (Foto: AP)

Den var så sød, pandaen i Guilins lille dyrepark i Guangxi-regionen i det sydlige Kina.

Så 20-årige Liu, studerende ved byens universitet, måtte absolut klappe og nusse syvårige Yang Yang.

Det syntes Yang Yang ikke. Dyret blev skræmt fra vid og sans, da Liu i weekenden sprang over hegnet til pandaens indhegning. Og Yang Yang gjorde, hvad vilde dyr gør, når mennesker skræmmer dem og trænger dem op i en krog: Den røg på ham!

- Jeg troede ikke, at han ville gå til angreb - jeg kan ikke huske, hvor mange gange, jeg blev bidt.

80 kilo skræmt bamse
Liu var heldig. Han var i stand til at fortælle om oplevelsen fra den hospitalsseng, hvor han i øjeblikket kommer sig efter mødet med den 80 kilo tunge bamse. Det lykkedes nemlig ret hurtigt Yang Yangs dyrepassere at berolige pandaen og redde den overmodige unge mand.

Han havde totalt set bort fra, at det to meter høje hegn og advarselsskiltene ved buret kunne være beregnet på at holde f. eks. ham væk.

Yang Yang - navnet betyder sol - er kommet sig helt over forskrækkelsen, siger dyrepaserne. Han æder og leger igen helt normalt.

1 af 2 I 2006 sprang en ung mand ind i panda-buret i Beijings zoologiske have for at kæle med den sorthvide bamse. Også han var heldig at slippe ud i live. (Foto: AP)
2 af 2 Pandaer Er nuttede, men kun se, ikke røre. De bider fra sig, hvis man kommer for tæt på. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere