Net-fusk kostede to millioner kroner

En amerikansk kvinde faldt for spam på internettet og endte med at fylde net-fuskeres lommer med to millioner kroner

Internet-fuskere lokker stadig penge ud af lommerne på uskyldige naive borgere, ved at stille dem millionbeløb i udsigt. (Foto: Colourbox)
Internet-fuskere lokker stadig penge ud af lommerne på uskyldige naive borgere, ved at stille dem millionbeløb i udsigt. (Foto: Colourbox)

En kvinde, Janella Spears, fra den amerikanske stat Oregon var så overbevist om, at hun donerede penge til et ukendt familiemedlem, at hun endte med at miste to millioner kroner og stable en enorm gæld sammen.

Banken og familiemedlemmer havde længe advaret hende om, at der var tale om fusk. Men da hun i en spam-mail var blevet overbevist om, at hun kunne se frem til 100 millioner kroner, blev hun ved med at indbetale penge.

Ikke naiv
Selv om kvinden faldt for den velkendte 'Nigeria spam mail', hvor fuskere via e-mail lokker almindelige borgere til at indbetale penge på en bestemt konto, så mener kvinden ikke, hun har været naiv.

- De kunne navnet på mit ukendte familiemedlem, så jeg blev nødt til at tro på det. Så selvfølgelig sendte jeg pengene, siger Janella Spears til det lokale Katu-tv.

I forløbet fik hun sendt falske dokumenter fra 'Bank of Nigeria' og direkte fra den amerikanske stat, der garanterede, at beløbet var indbetalt. Det tog hun for gode varer, selvom det også fremgik af brevene, at USA´s præsident George W. Bush havde været med inde over.

- Jeg håber ikke andre falder så hårdt, som jeg har gjort. Jeg har taget kæmpe lån i huset, og hele min mands pension er væk, siger Janella Spears.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere