Tjente kassen på døde patienter

Italienske læger fik i årevis penge for hver patient, der blev indskrevet på et hospital på Sicilien. Og pengene blev ved med at komme, efter patienterne var døde.

100 millioner kroner er ulovligt strømmet ned i et italiensk hospitals pengekasse. (Foto: colourbox)
100 millioner kroner er ulovligt strømmet ned i et italiensk hospitals pengekasse. (Foto: colourbox)

Italien er atter ramt af en større korruptionssag. Et hospital fra den italienske ø Sicilien har indkasseret over 100 millioner kroner af de italienske myndigheder for 50.000 døde patienter, som har været indskrevet på hospitalet.

- Dét er blot en af de mange fejl i vores sygehusvæsen. Der er sket noget, som er på kant med loven, og det er resultatet af dårlig organisation, siger talsmand Massimo Russo fra det lokale sundhedsvæsen på Sicilien ifølge BBC.co.uk

Død i 20 år
Hospitalet har i en længere årrække modtaget et årligt beløb på 300 kroner per indskrevet patient. Hvis en patient døde, kunne hospitalet ikke længere gøre krav på beløbet. Men i flere tilfælde har hospitalet alligevel raget penge til sig for personer, som har været døde i over 20 år.

Det italienske nyhedsbureau Ansa skriver, at det er uklart, om ansvaret ligger hos selve regionen, de lokale myndigheder, hos lægerne eller sundhedsvæsenet.

Politiet undersøger nu, om der var tale om overlagt bedrageri. Hvorvidt den sicilianske mafia er indblandet, melder historien intet om.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere