Kvinde bortført af rumvæsener

Naboer tilkaldte politi til husspektakler i Roskilde – beruset kvinde påstod sig bortført af rumvæsener. - Ingen ufo'er i området. melder politiet

En kvinde fra Roskilde påstår sig bortført af rumvæsener, men politiet har ikke fået nogle anmeldelser om uidentificerede flyvende objekter i området. (Arkivfoto: AP)
En kvinde fra Roskilde påstår sig bortført af rumvæsener, men politiet har ikke fået nogle anmeldelser om uidentificerede flyvende objekter i området. (Arkivfoto: AP)

En kvinde fra Roskilde var lørdag udsat for en tilsyneladende yderst skræmmende og ubehagelig oplevelse - siger hun.

Naboer tilkaldte sent lørdag eftermiddag politiet til kvindens adresse i den sjællandske købstad, da de hørte noget der lød som husspektakler fra hendes bolig, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Da politiet nåede frem, viste det sig dog, at kvinden, der var stangstiv, var alene i lejligheden.

Kvinden fortalte politiet, at hun havde været udsat for en kortvarig kidnapning - gerningsmændene var angiveligt en flok rumvæsener.

I løbet af noget tid lykkedes det politiet, at overbevise kvinden om, at hun næppe havde haft kontakt med væsener fra det ydre rum.

Det forlyder i øvrigt i døgnrapporten, at Midt- og Vestsjællands Politi ikke har modtaget nogle anmeldelser om uidentificerede flyvende objekter i politikredsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere