Slange sluger mini-kænguru

En pyton-slange er blevet filmet, mens den grådigt prøver at sluger en wallaby - en lille kænguru. Se filmen her

En pytonslange er blevet filmet, mens den ihædigt forsøger at sluge en såkaldt wallaby, en lille kænguru.

Det usædvanlige måltid fandt sted på James Cook Universitetet i Cairns foran en stor flok studerende og lærere.

Men slangen fik tilsyneladende ikke den madro, den havde set frem til - eller erkendte blot, at den havde taget munden for fuld.

I hvert fald begyndte den at gylpe den hele og livløse wallaby op igen.

Slange blev forstyrret
Professor på universitetet, Andrew Krockenberger fortæller the Courier-Mail, at han løb ud for at kigge, da kolleger havde råbt op om dramaet.

- Den havde godt fat om dyret. Jeg ved ikke, om det ville have lykkedes for slangen at sluge wallaby'en, hvis vi ikke havde været så mange, der stod og kiggede. Jeg tror, at slangen følte sig forstyrret, siger han.

Spekulationer går på at wallaby'en forinden var blevet ramt af en bil, eftersom den lå ved siden af en vej på universitetsområdet.

Men det tvivler professoren på. Han tror at slangen har kvalt wallabien.

Vidnerne til epsioden lagde den døde wallaby et afsides sted i håb om at slangen uforstyrret ville vende tilbage og forsøge sig igen.


Snake Nearly Swallows Whole Kangaroo - Watch more Animal Videos

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere