Skifter navn til Captain Fantastic

En engelsk teenager har ændret sit navn til Captain Fantastic Faster Than Superman Spiderman Batman Wolverine Hulk And The Flash Combined

Det kommer til at tage lidt længere tid at udfylde formelle papirer fremover for den 19-årige, som nu har verdens længste navn. (Foto: Swns.com)
Det kommer til at tage lidt længere tid at udfylde formelle papirer fremover for den 19-årige, som nu har verdens længste navn. (Foto: Swns.com)

En 19-årig mand fra Glastonbury, Somerset i England har ændret sit navn, så han nu besidder, hvad menes at være, verdens længste.

Den tidligere George Garratt ændrede sit navn via internettet for 10 pund i sidste uge.

- Jeg ville være unik, så jeg bestemte mig for et temanavn med superhelte, siger Captain Fantastic, som han forkortet kalder sig, til Daily Telegraph.

Dermed tilhører Captain Fantastic nu den lille eksklusive gruppe af personer med usædvanlig lange navne, inklusiv en pige født i Texas i 1984, Rhoshandiatellyneshiaunneveshenk Koyaanisquatsiuth Williams.

Bedstemor vil ikke tale med ham
Captain Fantastic indrømmer, at navnet er 'skørt', og hans bedstemor taler da heller ikke længere til ham.

I andre tilfælde er det forældrene, der gør alt for, at deres børns navne skal skille sig ud. I sidste måned gav en domstol et italiensk forældrepar ordre på at omdøbe deres søn til Gregorio, fordi retten ikke ville godtage forældrenes valg af fredag - Venerdi, efter Daniel Defoes berømte roman om Robinson Crusoe.

Hvad med Sex Fruit?
Ligeledes kom en dommer i New Zealand en ni-årig pige til undsætning, da hun var ulykkelig over sit navn, Talula Does The Hula From Hawaii.

Andre ulovlige navne, som skøre forældre har forsøgt at give deres afkom, inkluderer Sex Fruit, Keenan Got Lucy og Yeah Detroit.

Men som man kan se i Captain Fantastics tilfælde, så er det stadig muligt at få et særpræget navn. Så da et forældrepar i New Zealand sidste år måtte afstå fra at kalde deres baby for 4Real, valgte de istedet Superman.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere