Er du kaffe-narkoman?

Se på ekstrabladet.dks komplet uvidenskabelige tjekliste om du drikker for meget kaffe

Det er jo dejligt, men alt med måde. Pas på din fødselsdag ikke bliver brasiliansk nationaldag (Foto: Colourbox)
Det er jo dejligt, men alt med måde. Pas på din fødselsdag ikke bliver brasiliansk nationaldag (Foto: Colourbox)

Kaffe er for mange danskere hvad sex og stoffer er for rockmusikere: Det eneste, der kan få os op om morgenen. Den vanedannende drik har et fast greb i de fleste af os, men nogle er så afhængige, at man kan tale om et decideret misbrug.

De kække nordmænd fra avisen Verdens Gang har været flinke nok til at lave en liste over tegn på, at du nok skal til at holde lidt igen med det sorte stads. Vi bringer her de morsommeste eksempler.

Du drikker for meget kaffe hvis:

* Din fødselsdag er national helligdag i Brasilien.

* Du regner i antal kander i stedet for antal kopper per dag.

* Du synes, at pulverkaffe tager for lang tid at lave.

* Din hvilepuls er på 120.

* Du skyller dine sovepiller ned med kaffe.

* Du giver udslag på Richter-skalaen.

* Du har VIP-status på den lokale café.

* Du synes, at amfetamin er stærkt overvurderet.

* Du har koffein placeret i madpyramiden sammen med grøntsager og frugt.

* Du tigger penge på gaden til kaffe - og bruger dem på kaffe.

* Du sveder ikke, du damper.

* Du har dit eget wc på arbejdspladsen.

* Du sover stående.

* Dit øgenavn er Parkinson.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere