Skaldet pingvin får våddragt

En skaldet pingvin fra Californien har fået specialsyet en våddragt, så den ikke fryser, når den boltrer sig i vandet med vennerne

25-årige Pierre har ikke mange fjer tilbage på kroppen. Derfor har et hold amerikanske biologer udviklet en våddragt, så den ikke fryser, når den hygger sig i vandet. (Foto: AP)
25-årige Pierre har ikke mange fjer tilbage på kroppen. Derfor har et hold amerikanske biologer udviklet en våddragt, så den ikke fryser, når den hygger sig i vandet. (Foto: AP)

En amerikansk biolog i San Francisco har haft travlt med at designe våddragter. Ikke fordi hun selv skal ud på de større ekspeditioner til vands, men fordi en stakkels pingvin er blevet skaldet, og dermed ikke kan holde varmen, når den boltrer sig i vandet med vennerne.

Det er den 25-årige afrikanske pingvin Pierre, der var blevet skaldet, og det havde efterladt ham bleg og lyserød, skriver NBC.

I modsætning til andre dyr i havet har pingvinerne kun deres vandtætte fjer til at holde sig varme med. Uden dem er det en kold fornøjelse at tage en dukkert, og derfor har den stakkels Pierre måtte holde sig ude af vandet.

Tilbage i stødet
Biologerne frygtede, at pingvinen ville blive lukket ude af fællesskabet med de andre pingviner på grund af dragten, men det har ikke skabt nogen problemer. Pierre er blevet godt modtaget i vandet igen.

Siden Pierre fik sin dragt på for seks uger siden, er han blevet en helt ny pingvin. Han har taget på i vægt, fjererne er begyndt at vokse tilbage, og så er han blevet en rigtig alfa-han.

Se flere billeder af Pierre her.

Se video med den skaldede pingvin herunder:

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere