Kæmpekarpe fanget i dansk sø

Det er langt fra hverdagskost, at der bliver landet en fisk på 21,7 kilo fra en dansk sø, men Michael Oddershede fik en på krogen

Michael Oddershede med kæmpekarpen. (Foto: Fiskemagasinet)
Michael Oddershede med kæmpekarpen. (Foto: Fiskemagasinet)

Man behøver ikke stå på en afsides bred et sted i Sydamerika eller Afrika. Selv herhjemme kan de 600.000 danske fiskere gøre sig forhåbninger om at lande en ordentlig krabat.

Michael Oddershede har fanget denne flotte fisk i en sø i Danmark, og der findes mange flere af dem. Karpen er fanget i offentligt vand, hvor alle kan fiske, og der findes karper i langt flere søer, end man måske lige regner med.

- Det var en forrygende nat. Udover denne kæmpe på 21,7 kilo, fik jeg også en mindre på 18,6, siger den stolte fanger til Fiskemagasinet.dk

Sidste år var Michael på cirka 35 fisketure efter karper. Han har fanget 32 over 10 kilo, hvoraf seks var over 16 kilo, så der er flere derude - lige til at fange!

Læs mere her: Fiskemagasinet.dk/site/364/6962

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere