Tjener kassen på sine kasser

Hun fik adskillige jobafslag på grund af sin størrelse. Men så fandt 34-årige Kristy Love sit eget job. Nu tjener hun kassen som jobmassør

Foto fra Facebook
Foto fra Facebook

Nogen kæmper med vægten, andre lever med den.

Det gælder 34-årige Kristy Love fra amerikanske Georgia.

Hun ikke alene lever med sine 146 kilo. Hun lever af dem.

Ikke mindst brysterne.

Kristy havde gennem flere år haft problemer med at få job som massør. Arbejdsgiverne var bange for, at hun ikke kunne klare jobbet - netop på grund af vægten.

Efter i årevis at have kæmpet med sin krop valgte hun at gå den anden vej, opgive sundhedskampen og fyre den af med burgere og friterede kyllinger.

Kroppen - og kiloene - gav hende pludselig muligheden for at videreudvikle massør-drømmen og skabe sin helt egen niche.

Man kan ikke lige frem sige, at hun tog sagen i egne hænder, da hun skabte sin egen virksomhed med både klassisk og 'sensuel' massage.

Specialmassagen 'Happy man Works' består i, at hun gnider sine bryster over kundens krop. Pris: 300 dollar - eller cirka 1800 kroner.

Og det er en succes. Hun har egen hjemmeside. En faceboook-side med næsten 9000 fans - se den her.

Kunderne kommer fra hele verden.

Tjener kassen
- Massagen giver dig øget fokus og mulighed for at opleve alle de dele af dit naturlige jeg, som du ikke vidste var en del af din personlighed, skriver hun på hjemmesiden.

Hele forretnings-ideen opstod, da hun efter adskillige afslag på jobansøgninger - 'arbejdsgiverne troede ikke jeg kunne klare, at stå op hele dagen' - og begyndte at give massage hjemme i privaten. en kunde spurgte om han kunne få en topløs behandling.

- Jeg blev fornærmet. Svarede at jeg ikke giver sådanne massager. Jeg skammede mig over min krop, da den er så stor, forklarede hun for nylig til Daily Mirror.

Men et lille frø var plantet.

- Jeg begyndte at tænke på det med brystmassage og satte en annonce i den lokale avis for at se om der var interesse. Det var der.

Til den engelske avis siger hun, at det er blevet big bussines og hun tjener op mod 10.000 kroner - om dagen.

Hun har udviklet en teknik, som hun kalder 'body gliding', hvor hun smører sine 146 kilo ind i olie og glider ned over kunden.

- Jeg må passe på,a t jeg ikke knuser dem. Jeg holder øje med fingre og tæer, for at sikre de fortsat bevæger sig, griner hun overfor avisen.

Hun har hidtil afvist sin læges mange gode råd om at slanke sig.



Foto fra Facebook
Foto fra Facebook


kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen