TV: Dyrepassere smider tigerunger i vandgrav

Moderen gider ikke nødvendigvis redde dem, hvis de skvatter i vandet

Så kan de lære det. At svømme.

Onsdag var der svømning på skemaet for to tigerunger i USA.

Det ser måske lidt upædagogisk ud, men dyrepasserne i zoologisk have i Washington D.C. forklarer, at det er den bedste måde at lære ungerne at begå sig i det fremmede element. Og ikke mindst lære at komme op igen.

Bestod prøven
De to sumatranske tigerunger blev født i august, og nu skal de endelig flytte ud i deres udendørsområde. Derfor er det vigtigt, at dyrepasserne kan se, hvordan de vil reagere, hvis de falder i vandet. Det er nemlig ikke sikkert, at deres mor vil kunne finde ud af at redde dem op igen.

Begge unger bestod svømmeprøven, så nu har de fået tilladelse til at opholde sig udenfor.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere