TV: Pløjer kæmpeportræt af Kennedy ned i jorden

Italiensk kunstner hylder John F. Kennedy, der blev dræbt i Dallas for snart 50 år siden

Et usædvanligt stort portræt er dukket op af den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy på en mark nord for Verona i Italien.

Det er den italienske kunstner Dario Gambarin, som har pløjet det 150 meter store portræt ned i marken ved Castagnaro.

Kunstværket er en hyldest til den amerikanske præsident, der den 22. november for 50 år siden, blev dræbt af en snigskytte i Dallas, USA.

Det tog seks timer
Kunstneren har også pløjet de velkendte ord: ' Ich bin ein Berlin' ned i jorden ved siden af portrættet. Kennedy udtalte ordene under sit besøg i Berlin i juni 1963 for at vise sin støtte til Vesttyskland.

I følge Gambarin tog det omkring seks timer at pløje portrættet. Han har tidligere lavet lignende portrætter af blandt andet Edvard Munchs 'Skriget' og præsident Obama.

Portrættet af John F. Kennedy vil blive pløjet over nogle dage efter 50 års markeringen af præsidentens dødsdag.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere