Verdens ældste pot-lager fundet

Forskere har fundet omkring et kilo pot i en gammel grav i Gobi-ørkenen

Skunklaboratorier og potplantager er bestemt ikke et nyt fænomen. En analyse af 2700 år gamle hampplanter viser, at mennesket allerede dengang dyrkede planten som rusmiddel. (Foto: AP)
Skunklaboratorier og potplantager er bestemt ikke et nyt fænomen. En analyse af 2700 år gamle hampplanter viser, at mennesket allerede dengang dyrkede planten som rusmiddel. (Foto: AP)

I en 2700 år gammel grav i Gobi-ørkenen i det nordlige Kina har nogle planterester vist sig at være et ualmindeligt skævt fund.

Den afdøde var begravet med næsten et kilo marijuana, skriver NBC News.

Forskerne antog først, at de grønne planterester måtte være koriander, men efter en nærmere analyse har det vist sig, at planterne er dyrket og kultiveret med henblik på at højne niveauet af det aktive stof THC (tetrahydrocannabinol).

Se også: Pot-sælger fik skåret penis af under røveri

Fortidsfolket har tilmed frasortere alle han-planterne, der ikke producerer de høje mængder THC, som man bliver påvirket af.

Det indikerer klart, at fortidsfolket brugte planten som rusmiddel, mener cannabisforskeren Ethan Russo, der står bag en afhandling om fundet, som er blevet bragt i den seneste udgave Journal of Experimental Botany.

Han beskriver fundet som 'meget tilsvarende' den pot og skunk, der bliver dyrket i dag.

Se også: TV: Miley Cyrus røg joint på scenen

Man har længe vidst, at hampplanten er blevet brugt til at lave både tøj og reb for over 7000 år siden.

Men dette er altså det ældste bevis på, at vore forfædre også dyrkede planten for at blive skæve.

Forskerne mener, at planten blev brugt i enten åndelige eller medicinske sammenhænge, og de er også usikre på, hvordan det blev indtaget, da der ikke blev fundet nogen pibe eller andre ryge-aggregater i graven.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere