Blev anholdt for at uddele krammere

To mænd er blevet anholdt i Saudi-Arabien, fordi de ville uddele gratis krammere

To mænd er blevet anholdt i Saudi-Arabien, fordi de ville uddele gratis karmmere. Begge havde ladet sig inspirere af Bandr al-Swed (billedet), som har lagt en lignende video af sig selv på YouTube (Foto: YouTube)
To mænd er blevet anholdt i Saudi-Arabien, fordi de ville uddele gratis karmmere. Begge havde ladet sig inspirere af Bandr al-Swed (billedet), som har lagt en lignende video af sig selv på YouTube (Foto: YouTube)

Det religiøse politi i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, har anholdt to mænd, fordi de forsøgte at uddele krammere på gaden.

Ifølge avisen The Independent gik 21-årige Abdulrahman al-Khayyal og vennen rundt på gaden med skilte, hvor de lovede "free hugs" (gratis krammere, red.) til forbipasserende.

Abdulrahman al-Khayyal havde ladet sig inspirere af en rasende populær YouTube-video, som viser en anden krammelysten mand, der render rundt og uddeler krammere.

Før han gik på gaden, skrev Abdulrahman al-Khayyal på det sociale medie Twitter, at han ville uddele krammere på et populært strøg i Riyadh. Men da han mødte op sammen med en ven for at gøre alvor af ordene, blev de anholdt af politiet, som beslaglagde deres skilte.

Politiet, der har til opgave at håndhæve landets Sharialov, valgte angiveligt at anholde de unge mænd, fordi de to havde overtrådt den lokale lovgivning med deres "eksotiske gerninger".

Hverken Abdulrahman al-Khayyal eller hans ven fik lov at forlade politistationen, før de havde skrevet under på, at de ikke straks ville gå tilbage på gaden for at uddele krammere.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere