TV: Virkelighedens bambi kom på glatis

Det var ren Disney, og så alligevel ikke. Tre hjorte måtte hjælpes ind til land igen, efter de havde forvildet sig ud på en tilfrosset sø i Minnesota. Se video

- Se Bambi, vandet er stift!

At en virkelighedens Stampe, som i Disneys juleklassiker, skulle have lokket en gruppe hjorte ud midt på den tilfrosne Albert Lea Lake i amerikanske Minnesota, er nok det, man vil kategorisere usandsynligt.

Ikke desto mindre var det her, far og søn Doug og James Kenison mandag fandt dem.

Det viser den video af redningsaktionen, de selv har lavet, og som du kan se øverst i artiklen.

Den lokale tv-station ABC 6 News havde hen over weekenden publiceret et billede af en strandet hjort på Albert Lea-søen på stationens Facebook-side. Billedet blev ivrigt kommenteret blandt andet med spørgsmål om, hvorfor ingen dog havde hjulpet hjorten, når nu den var fanget på den frosne sø.

Skøjtede rundt
Det fik James og Doug Kenison til at sætte af sted over isen efter hjorten på såkaldte luftpudefartøjer, som deres fælles firma, MedCity Hovercraft, råder over, og fandt altså ikke bare én, men tre udmattede og fortumlede hjorte.

- De var ikke decideret strandede ude på isen, isen var bare så glat, at de ikke kunne få fodfæste, fortæller James Kenison til tv-sationen.

Faderen og sønnen kom hurtigt på en redningsplan.

- Vi bandt noget reb om hjortene på den bedste måde, vi kunne, uden at skade dem, og så trak vi dem ind til kystlinjen.

Her løb den ene hjort hurtigt væk, mens de andre måtte kæmpe en smule for at genvinde deres styrke.

Se videoen fra redningsaktionen øverst i artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer