Stormhumor: Sikrede sin bacon mod Bodil

Stormen Bodil var dødsensalvor. Den hærgede Danmark hele torsdag, og krævede et enkelt menneskeliv, men midt blandt stormvejret er der også brug for humor, mener Rasmus Petersen

Rasmus Petersen har sikret sin bacon og sin rom mod stormen Bodil. (FOTO: PRIVAT).
Rasmus Petersen har sikret sin bacon og sin rom mod stormen Bodil. (FOTO: PRIVAT).

Før stormen Bodil ramte, sikrede folk overalt i Danmark trampoliner og trailere med reb, men Rasmus Nielsen fra Frederikssund på Sjælland lavede en lidt alternativ stormsikring.

Han sikrede sin bacon med gaffatape og gav sin rom barduner i stil med et cirkustelt, men det er ikke fordi han gør grin med stormen.

- Jeg gør det bare for at tage lidt fis på det hele. Jeg synes, vi skal tage stormen med et glimt i øjet. Der sker tragiske ting, men vi bliver også nødt til at have noget humor, siger 28-årige Rasmus Nielsen til Ekstra Bladet.

Han bor selv i en lejlighed. Stormen Bodil har endnu ikke påvirket Rasmus, men under oktoberstormen fik han smadret ruder og hans bil blev ramt af tagsten.

Så han understreger at han bestemt tager stormen alvorligt.

- Jeg skal da være den første til at hjælpe med at rydde op efter stormen, men jeg synes, vi skal tage det med ophøjet ro og følge de anvisninger, myndighederne giver.

Det er ikke kun Rasmus, der har taget stormens alvor med et lille gran af humor.

Nicolai Benneck viser, hvordan man kan sætte hår med stormen Bodil:





En anden har tapet sig selv fast til en lygtepæl.

- Stormjægeren har begivet sig ud i København for at finde Bodil. Flere forbipasserende stoppede op for at hjælpe. Vi håber i vil vise dette klip, så ikke alting er så alvorligt :) Vi er sikre på at det er noget folk vil grine over :), skriver Lasse Petersen i en mail til Ekstra Bladet.

</p>

0 kommentarer
Vis kommentarer