5 Overraskende grunde: Derfor er den kinesiske smog god

Kinesisk statsmedie gjort til grin efter offentliggørelse af smog-positiv artikel

Her et billede fra den kinesiske by Harbin i det nordlige Kina, som i oktober var voldsomt ramt af smog. (Foto: AP)
Her et billede fra den kinesiske by Harbin i det nordlige Kina, som i oktober var voldsomt ramt af smog. (Foto: AP)

Forestil dig at skulle tage en maske på, fordi du skal et smut til købmanden eller ned til den lokale grønthandler. Forestil dig ikke at være i stand til at gå en tur, når du har lyst. Det er virkelighed for kineserne på grund af den ofte meget tunge smog mange steder i landet.

Forureningen er et omdebatteret emne både i og uden for Kina. Kineserne selv er efterhånden ved at få øjnene op for konsekvenserne af den massive smog, som etparti-staten til at begynde med forsøgte at gemme under forklaringen ’dis’ og ’tåge’.

Senest i et forsøg på at ’løfte stemningen’ offentliggjorde det statsejede medie CCTV den 9. december en artikel på deres hjemmeside med fem gode følger af forureningen. Den er dog siden blev fjernet, da den ikke ligefrem løftede stemningen men nærmere blev gjort til grin på de sociale kinesiske medier.

Se også: Færre turister kommer til forurenet Beijing

Her er de fem grunde fra artiklen:

1. Smoggen samler det kinesiske folk. Den er overalt fra store til små byer og giver folket noget fælles at klage over.

2. Smoggen skaber lighed. Alle uanset status indånder den samme luft.

3. Smoggen giver folket en bevidsthed. Artikel skriver: ’..hele verden taler om det kinesiske mirakel. Forureningen minder os om, at det ikke er uden en pris at være verdens førende fabrik.

4. Smoggen gør det kinesiske folk sjovere. Forureningen har medført utallige jokes så som: ’Vi er aldrig længere fra hinanden, end når vi holder i hånd på gaden – og ikke kan se hinanden.’

5. Smoggen skaber viden. Artikel skriver: ’..vores viden om meteorologi, geografi, fysik, kemi og historie er forbedret. Og de studerende har lært ord som dis/tåge og smog.’

Selv om artiklen er ment som et sjovt indspark om forureningen, har den givet bagslag. Folk på Sina Weibo, det kinesiske svar på twitter, har latterliggjort artiklen. En bruger tilhørende ’Chutian Metropolis Daily’, en lokalavis fra Wuhan, skriver blandt andet: ’Kun en person forgiftet af smoggen er dum nok til at skrive det.’

For tre år siden offentliggjorde FN en rapport, som listede Kina som top-udleder af smog. Det lavede det amerikanske satiriske nyhedsmedie, The Onion, en parodi på, som du kan se her.

I sidste uge blev millionbyen Shanghai ramt af en af de værste smog-dage nogensinde. Skoler blev lukket, biler fik forbud mod at køre ud og størstedelen af byen udendørsarbejde blev stoppet. Forureningsindekset, som måler de farlige PM2,5 partikler, nåede op på 600 og synligheden på gaden var blot nogle få meter.

Se også: Smog-helvede lukker kinesisk millionby

PM2,5 stammer blandt andet fra biler. EU's og grænse og WHOs anbefalinger for udledning af PM2,5 ligger på 25. I København ligger PM2,5-målingen gennemsnitligt på cirka 20 målt omkring H.C.Andersen Boulevard ifølge Københavns Kommune.

0 kommentarer
Vis kommentarer