Pattegris født med to hoveder

I kina er der født en bette smågris med to hoveder. Den er indimellem i tvivl om hvilken mund den skal sutte med

En lille gris med to hoveder er født i Kina. Foto: All Over Press
En lille gris med to hoveder er født i Kina. Foto: All Over Press

En lille grisling med to hoveder er født i Kina. Pattegrisen er én ud af et kuld på ti, og den blev født med den sjældne lidelse polycephaly, hvor et ekstra sammenhængende hoved bliver formet, når et befrugtet æg ikke deles med succes.

Det skriver amerikanske Huffington Post.

- Når den forsøger at die mælken, tøver den med, hvilken mund den vil bruge til at die brystvorterne, siger landmanden Du Gensheng, ifølge Daily Mail.

- Imens den ene mund forsøger at suge en brystvorte, så forsøger den anden mund at suge en anden brystvorte, og så mislykkedes begge dele, siger landmanden.

Grisen blev født i Nanchang, hovedstaden i Kinas Jiangxi Provins. Det er ikke den første polycephaliske gris der er født i Kina i år. En anden gris med to hoveder blev født den 10. april i landsbyen i Jiujiang.

Og fødslen af den ny lille gris understreger Kinas behov for kvalitetssæd.

Tidligere på måneden lavede Kina en handelsaftale med England, hvor de vil importere britisk grisesæd for 73,6 mio. dollars.

Selv om Kina er en af de ledende producenter og forbrugere af svinekød, så er deres egne grise af dårlig kvalitet.

Med indfasningen af sæd fra britiske orner, vil produktionen af grise forhåbentlig skabe et sundere og stærkere grise-afkom i Kina.

0 kommentarer
Vis kommentarer