Spillede død: Nu vil han giftes

Kanomanden har slået til igen. Manden som blev verdenskendt, fordi han iscenesatte sin egen død, er brændt varm

John Darwin aka kanomanden. (Foto: AP)
John Darwin aka kanomanden. (Foto: AP)

Der er de luskede typer, og så er der de luskede typer fuldstændig uden hæmninger.

63-årige John Darwin fra Hartlepool i England må betegnes som sidstnævnte.

For blot to år siden blev han prøveløsladt efter seks års fængsel for en opsigtsvækkende dom. Han iscenesatte sin egen død for at score en forsikringspræmie på 500.000 pund, 4,4 millioner kroner.

Nu er han så på spil igen.

Politiet pågreb ham nemlig på vej til Ukraine, hvor han havde planer om at gifte sig. Det var et klart brud på reglerne for hans prøveløsladelse.

I Ukraine var hans plan at gifte sig med den 25-årige høje blondine Anna Avramenko, skriver Daily Mail.

Sin østeuropæiske udkårne havde John Darwin mødt via en dating-side, hvor flere andre kvinder i følge hans eget udsagn stod i kø.

Kanomanden
John Darwin er kendt som kano-manden, fordi han og hustruen i 2003 påstod, at han var omkommet på en kanotur.

Det var imidlertid ikke tilfældet. Han boede i stedet skjult i hjemmet sammen med konen Anne.

Bedraget snød banker, retsmediciner, politi. Og sågar parrets to sønner Mark og Anthony.

Først fire år senere i 2007 blev bedraget afsløret.

Parret var flyttet til det Mellemamerikanske land Panama. Her gik John Darwin pludselig ind på en politistation og påstod, han havde hukommelsestab.

Ifølge Daily Mail overlever han i dag på en pension på 138 pund om ugen, 1.200 kroner.

1 af 2 Bedrager-parret John og Anne (Foto: AP)
2 af 2 John Darwin aka kanomanden. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer