86-årig døde kort før han fik sin gevinst: To ludere

Ældre mand vandt besøg på verdensberømt bordel. Før han skulle besøge de to udvalgte prostituerede, ville den 86-årige amerikaner have en bøf. Han blev kvalt i den

Johnny Orris med de to udvalgte (Foto: Howard Stern Show/Moonlite Bunny Ranch)
Johnny Orris med de to udvalgte (Foto: Howard Stern Show/Moonlite Bunny Ranch)

Det er altid surt, hvis man har vundet en konkurrence og ikke får sin præmie.

Således også for 86-årige Johnny Orris.

Foran hundrevis af andre amerikanske pensionister havde han vundet konkurrencen i det berømte Howard Stern Show. Den havde titlen 'Get my Grandpa Laid' - hvilket på direkte dansk kan oversættes til 'Få min bedstefar knaldet'.

Gevinsten skulle 'afhentes' på det berømte Moonlite Bunny Ranch i Nevada, USA.

Manden fra Illinois - der var blevet tilmeldt af sit barnebarn 48-årige Ed - havde blandt bordellets ansatte udpeget blonde Caressa Kisses og brunetten Vanity ved optagelserne i oktober.

Se også: Bordel giver 'krise-rabat'

Da den 86-årige enkemand i sidste uge fløj til Nevada for at få sex for første gang i mere end et årti, skulle den herlige aften lige indledes med en bøf.

Middagen skulle indtages på Sage Roome Steakhouse i Lake Tahoe. Men midt i måltidet fik Orris problemer med vejrtrækningen, fortæller Dennis Hof, ejer af Bunny Ranch, til Daily News.

Den ældre mand blev hentet af en ambulance, men blev erklæret død på hospitalet. Han var blevet kvalt i bøffen.

Man kan sige, at han fik sin middag, men ikke desserten.

Ifølge Dennis Hof var de to udvalgte kvinder 'sønderknust', da de fik nyheden.

En præmie er en præmie, så bordellet lod barnebarnet Ed overtage 'opgaven'.

Han fortæller til TMZ, at han valgte to andre piger end Caressa og Vanity, fordi 'det ville have været for underligt'.

Læs mere på Daily News. Klik her.

Læs mere på TMZ.Klik her.

Se bordellets hjemmeside. Klik her.

1 af 3 Den notoriske provokatør Howard Stern med de to udvalgte (Foto: Howard Stern Show/Moonlite Bunny Ranch)
2 af 3 Her er stedet Johnny ikke nåede tilbage til (Foto: Moonlite Bunny Ranch)
3 af 3 Johnny Orris med de to udvalgte (Foto: Howard Stern Show/Moonlite Bunny Ranch)
18 kommentarer
Vis kommentarer