Politiker lavede sex-kontrakt med sekretær

Italiensk byrådsmedlem havde fundet en sikker vej til ugentlig sex. Ingen kvaler - borgerne betaler

32-årige Lucia Zingarielle fik 22.000 kroner ekstra om måneden for lidt 'ekstra-ydelser'. (PRIVATFOTO)
32-årige Lucia Zingarielle fik 22.000 kroner ekstra om måneden for lidt 'ekstra-ydelser'. (PRIVATFOTO)

For mange moderne kvinder er det ikke så usædvanligt at have et bijob ved siden af det faste arbejde. Det er dog sjældent, at bijobbet er for den samme arbejdsgiver, og endnu mere sjældent, at bijobbet giver en højere løn end det daglige arbejde.

Og nå ja, det er heller ikke så tit jobbet indebærer sex med arbejdsgiveren.

Det er dog alligevel tilfældet for den 32-årige italiener Lucia Zingariello, der ifølge politiets sigtelse underskrev en kontrakt med 53-årige Luigi de Fanis, som hun er ansat som sekretær for. Kontrakten sikrede byrådsmedlemmet fra Abruzzo sex ’mindst fire gange om måneden’.

Se også: 86-årig døde kort før han fik sin gevinst: To ludere

Det skriver den italienske avis La Repubblica ifølge Daily Mail.

Det usædvanlige bijob sikrede den barmfagre kvinde en månedsløn på godt 22.000 kroner oveni sekretærlønnen på knap 9.000 kroner om måneden.

Han var besat
Den 32-årige kvinde har tilstået, at hun har indgået kontrakten, men ifølge hendes forklaring vidste hun ikke, at hun gjorde noget ulovligt.

– Han var besat af mig. Han tvang mig til at skrive under. Jeg kunne ikke sige nej. Jeg var bange, har Zingariello forklaret til politiet.

Se også: Ville knalde et får ved Spurs-træningsbane

Politiet har dog fundet en kopi af kontrakten mellem de to i kvindens hjem. Fundet skete i forbindelse med en ransagning på grund af igangværende undersøgelser om korruption og misbrug af offentlige midler.

Luigi de Fanis har bekræftet det seksuelle forhold til kvinden, men han nægter, at der er tale om nogen form for tvang.

Den 53-årige Luigi de Fanis er i øvrigt valgt ind i byrådet for Silvio Berlusconis gamle konservative parti, så kærligheden til kvindelige ansatte kommer tilsyneladende ikke fra helt fremmede.

1 af 3 Luigi De Fanis har lidt af et forklaringsproblem, efter han i forvejen er i politiets søgelys for anklager om blandt andet korruption. (Screendump)
2 af 3 (PRIVATFOTO)
3 af 3 32-årige Lucia Zingarielle fik 22.000 kroner ekstra om måneden for lidt 'ekstra-ydelser'. (PRIVATFOTO)
1 kommentar
Vis kommentarer