I dag er International Pudekampsdag

Fjerene har fløjet lystigt omkring rundt omkring i verden ved 'International Pillow Fight Day'

Pudekampe i Berlin. (Foto: AP)
Pudekampe i Berlin. (Foto: AP)

Hvis du har lyst til at slå kæresten eller vennen ved din side i hovedet med en pude, så har du stadig nogle få timer til at gøre det og påpege, at du var i din gode ret.

Dagen i dag, lørdag 5. april, er nemlig den årlige pudekampsdag, hvor folk verden over er mødtes i store forsamling for at.. ja, navnet afslører det, slå løs på hinanden med puder.

På Trafalgar Square i London havde en kæmpe folkemasse bevæbnet med puder taget plads for at fejre dagen, og den engelske hovedstad er bare én ud af angiveligt over 100 byer, hvor fjerene har fået frit spil efter de venskabelige kampe.

Blandt andet schweiziske Lausanne, Ungarns hovedstad Budapest og tyske Berlin har lagt gader og stræder til kampene, der har været en årligt tilbagevendende begivenhed siden 2008, hvor 25 byer deltog.

Siden har begivenheden altså spredt sig, og København har også været blandt de byer, hvor puderne er blevet svunget ivrigt gennem luften. Sidste år var blandt andet det danske kvindelandshold i fodbold med til at fejre dagen.

De sociale medier er, naturligt nok, ved at svømme over af opdateringer og billeder fra de mange kampe i dagens løb.

Ingen personer menes at være kommet alvorligt til skade i kampene, som altså har involveret flere tusinde mennesker.

1 af 4 Den ungarske hovedstad, Budapest, har også været vært for kampe. (Foto: AP)
2 af 4 Lausanne, Schweiz. (Foto: AP)
3 af 4 Lausanne, Schweiz. (Foto: AP)
4 af 4 Pudekampe i Berlin. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer