Manden uden hukommelse er død

Amerikanske Michael Boatwright vågnede sidste år på et hotelværelse i Californien - overbevist om, at han var svensk og hed Jonas Ek. Nu er han fundet død

Manden uden hukommelse, amerikanske Michael Boatwright, har taget sit eget liv. Han blev 62 år gammel. (Foto: AP)
Manden uden hukommelse, amerikanske Michael Boatwright, har taget sit eget liv. Han blev 62 år gammel. (Foto: AP)

Det gik verden rundt, da en bevidstløs mand i februar sidste år blev fundet på et hotelværelse i Palm Springs i USA

Forskellige dokumenter på manden - pas, kørekort og lignende - viste nemlig, at der var tale om den amerikanske tidligere flådesoldat Michael Boatwright, men han kom til sig selv, var det slet ikke den opfattelse, han havde af sin identitet.

I stedet mente han, at hans navn var Jonas Ek, og det blev bakket op af, at amerikaneren kun talte svensk. Han huskede hverken sine amerikanske rødder, sin tid i flåden eller sit navn.

Se også: TV: Ekstremt hukommelsestab: Troede han var svensker

Tirsdag blev han fundet død i sit hjem i Uddevalla i Sverige. Han blev 62 år gammel. Ifølge det svenske politi har Boatwright tilsyneladende taget sit eget liv.

At amerikaneren boede i Sverige, var ikke noget nyt. Tidligere var Boatwright bosat i Sverige i 22 år fra 1981-2003 - og da han vågnede i USA og kun talte svensk, blev han fløjet til Göteborg for at mødes med nogle af dem, han kendte fra sin tid i landet - heriblandt en ekskæreste.

Elektronik - 23. maj. 2012 - kl. 09:50 TV: iPad kan afsløre kommende demens

Det skete efter flere måneder på Desert Regional Medical Center, hvor han var indlagt, mens læger og socialrådgivere forsøgte at hjælpe ham med at huske.

Her fik man blandt andet kortlagt, at han - udover sin tid i Florida, USA - også havde boet i både Kina og Japan, hvor han arbejdede som underviser. Han fik også en japansk kone og en søn.

Han flyttede efter behandlingsforløbet igen til Sverige, hvor han arbejdede som tennistræner. Her havde han tæt kontakt til ekskæresten, som hjalp ham med at få flere brikker til at falde på plads.

Se også: Fundet i norsk snedrive: Ingen ved hvem han er

Michael Boatwrights Hukommelsen kom dog aldrig helt tilbage, ligesom det engelske sprog heller aldrig nåede at falde ham naturligt igen.

Det er ligeledes aldrig blevet klarlagt, hvad der skete på hotelværelset i Palm Springs, som gjorde, at han efterfølgende mistede erindringen om store dele af sit liv.

1 af 2 
2 af 2 Manden uden hukommelse, amerikanske Michael Boatwright, har taget sit eget liv. Han blev 62 år gammel. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer