Tornerose Syndrom får teenager til at sove gennem livet

Den britiske teenager Lois Woods lider af sygdommen 'Tornerose Syndrom', der får hende til at sove gennem livet

Det er ikke nogen hemmelighed, at teenagere har det med at sove længe. Men for en teenagepige fra Herdfordshire i England er den påstand noget af en underdrivelse.

Den unge skoleelev lider af sygdommen Kleine-Levin Syndrom, en sjælden neurologisk fejl som påvirker et fåtal af mennesker i verden.

Sygdommen bliver også kaldt for 'Tornerose Syndrom', da patienterne oftest sover flere dage i træk.

Men der er ikke så meget eventyr over sygdommen for Lois Woods.

Når hun ikke sover, kan hun komme i zombie-ligende tilstande, hvor hun hamrer sit hovede mod en mur eller angriber folk omkring hende.

Og selv om hun virker vågen, kan teenageren intet huske bagefter.

- Jeg hentede hende fra skolen engang, hvor de måtte køre hende ud i en kørestol, mens hun råbte og skreg. Da hun endelig vågnede, kunne hun ikke huske, at hun overhovedet havde været i skole, fortæller Lois' mor, Setta Woods til avisen The Daily Mail.

Sygdommen begyndte, da Lois Woods som 14-årig en dag kom hjem fra skole og lagde sig på sofaen foran fjernsynet. Hun faldt i søvn til et tv-program og vågnede først to måneder efter.

Kleine-Levin Syndrom rammer ofte unge i puberteten. Man ved endnu ikke, hvad sygdommen skyldes, men syndromet kommer ofte i forbindelse med en hovedskade eller infektion.

Symptomerne er overdrevent søvn, ædegilder og ændret adfærd.

I england alene er der 65 kendte tilfælde af Kleine-Levin Syndrom.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere