Døde af hjerteanfald på Heart Attack Grill

Maskotten for restauranten Heart Attack Grill i Las Vegas har taget sin sidste bid

En af restaurantens servitricer med en Triple Bypass Bruger. FOTO: AP
En af restaurantens servitricer med en Triple Bypass Bruger. FOTO: AP

Restauranten, der reklamerer med så fed mad, at man ender med et hjerteanfald, lever nu helt op til det, de lover. Heart Attack Grill's maskot, John Alleman, faldt i sidste uge om på parkeringspladsen foran restauranten på grund af et hjerteanfald.

I mandags blev der slukket for den respirator, der holdte den 52-årige i live. John Alleman blev derfor restaurantens anden maskot, der har måtte stille træskoene inden for de seneste to år.

- Han gik aldrig glip af så meget som en dag, til og med i julen. Folk elskede ham, siger ejeren af restauranten Jon Basso til The Las Vegas Sun.

Heart Attack Grill, som kan oversættes til hjerteanfalds grillen, kører et humoristisk tema omkring den ekstrem fede mad, restauranten serverer.

Restauranten er kendt for deres Triple Bypass Burger, milkshakes med fløde og pommefritter stegt i smør. Deres velklingende slogan er 'en smag værd at dø for', men gad vide, om maskotten John Alleman har tænkt det samme.

I 2012 blev en anden mand indlagt efter at have spist en af restaurantens Triple Bypass Burgere, fordi han begyndte at svede og skælve, mens han indtog den kalorierige fætter.

Tjenerne på restauranten er iført sygeplejeskeuniformer og maskotfiguren hedder 'Patient John', ligesom alle restaurantens gæster bliver omtalt som patienter.

Den største burger Heart Attack Grill serverer kaldes '3-pound Quadruple Bypass Bruger'. Burgeren vejer 1360 gram og har et kvalmende kalorieindhold på 9982 kalorier.

Til sammenligning er det anbefalede kalorieindtag for kvinder 2000 kalorier om dagen og mænd 2500 kalorier.

1 af 2 Jon Basso, ejer og bartender i Heart Attack Grill i Las Vegas. Foto: AP
2 af 2 En af restaurantens servitricer med en Triple Bypass Bruger. FOTO: AP
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere