Verdens grimmeste kvinde begravet

153 år måtte Julie Pastrana vente på at blive stedt til hvile

Sådan blev Julia Pastrana blandt andet vist frem.
Sådan blev Julia Pastrana blandt andet vist frem.

153 år efter sin død har Julia Pastrana endelig fået fred.

Den mexicanske kvinde, der led af den sjældne sygdom hypertrikose eller Ambras-syndrom, døde helt tilbage i 1860 i Moskva, kort efter at hun havde født en søn, som fejlede det samme som hende selv.

Julia Pastranas sygdom gav sig til udtryk ved kraftig, sort hårvækst i ansigtet og et markant underbid, hvilket hurtigt resulterede i det lidet flatterende tilnavn ‘Verdens grimmeste kvinde’ - et tilnavn som hendes ægtemand Theodore Lent udnyttede til det fuldeste.

Læs også:

Se også: Mor død: Drak ni liter cola - om dagen

I årene inden sin død blev Julia Pastrana således slæbt rundt i verden og stillet til skue for betalende publikum. Og det stoppede ikke, da hun døde.

Theodore Lent fik nemlig sin kones lig balsameret, og derefter rejste han rundt og viste det frem til alle, der ville betale for at se det.

Til sidst havnede Julia Pastranas lig i Norge, hvor det dog blev stjålet tilbage i 1976. Men liget er altså dukket op igen, og derfor kunne den stakkels kvinde endelig få sin begravelse i byen Sinaloa de Levya i Mexico.

- Forestil jer den aggression og menneskelige ondskab, som hun mødte og kom sig over. Det er en meget rørende historie, lød det ifølge Reuters fra den mexicanske bys guvernør Mario Lopez ved begravelsen.

I mange år var videnskabsfolk overbevist om, at hendes særprægede træk skyldtes, at hun var en krydsning mellem en abe og et menneske.

Julia Pastranas søn døde ganske få dage efter fødslen.

1 af 2 Her bliver Julia Pastranas lig stedt til hvile. (Foto: AP)
2 af 2 Sådan blev Julia Pastrana blandt andet vist frem.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere