Britisk 'side 9-pige' i fare for afskaffelse

Avis mogulen Rupert Murdoch overvejer at afskaffe den britiske avis The Sun's version af side 9-pigen

29-årige Louise Jensen vandt titlen som årets side 9-pige på Ekstra Bladet. Arkivfoto.
29-årige Louise Jensen vandt titlen som årets side 9-pige på Ekstra Bladet. Arkivfoto.

Avismogulen Rupert Murdoch, direktør for avis-imperiet News Corporation, har på det sociale netværk Twitter højlydt overvejet, om den britsike avis The Sun's Side 3-pige skal afskaffes. Avisen har siden 70'erne forarget og ophidset kvinderettighedsgrupper i England, som mener, at det er en undertrykkende udstilling af kvindekroppen.

Seneste argument lyder, at side 3-pigen er et håbløst umoderne fænomen. Til det svarer Avis-mogulen på sin twitter:

- Håbløst umoderne? Måske har du ret. Ved det ikke, men vil overveje det.

På Twitter kommer andre brugere med forslag til, hvad siden så skal bruges på, hvis de letpåklædte kvinder må vige fra pladsen på avisens side 3.

- Hvad med at bruge siden på at vise billeder taget af talentfulde amatørfotografer? Et nyt billede hver dag! Skriver en af brugerne til Rupert Murdochs tweet.

Læs også:

Sex & samliv - 18. jan. 2013 - kl. 16:56 De store bryster vandt igen!

En anden bruger mener, at de topløse lækkerier skal skiftes ud med uafhængige, relevante og interessante kvinder i toppen af det engelske samfund.

Spørgsmålet er så, om Rupert Murdoch vil gøre alvor af sin overvejelse, eller om side 3-pigen får lov til at beholde den plads i avisen, som hun har haft de sidste 40 år.

Ekstra Bladets chefredaktør, Karen Bro, afviser, at man vil følge Rupert Murdochs eksempel.

- Siden 9-pigen skal ikke afskaffes. Det er en succes på alle platformer, så det ser jeg ingen grund til.

Hvad synes i? Skal side 9-pigen udskiftes ?

1 af 2 Side tre i avisen The Sun har i over 40 år været hjemsted for deres såkalte Side 3-pige. Nu ser den tradition ud til at ændre sig. Foto: Lefteris Pitarakis
2 af 2 29-årige Louise Jensen vandt titlen som årets side 9-pige på Ekstra Bladet. Arkivfoto.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere