- Zombierne kommer!
Sådan kommer det til at lyde på en stor sikkerhedskonference i Californien i næste måned. Og det er ikke engang en joke.
Politienheder, elitesoldater og sikkerhedsmyndigheder er i slutningen af oktober samlet af sikkerhedsfirmaet Halo Corps i San Diego, Californien.
I luksuriøse omgivelser skal de træne katastrofesituationer, der rangerer lige fra klassiske terrorangreb, cyberangreb, redningsaktioner bag fjendens linjer og ja ... zombieangreb.
Læs også:
Det skriver militarytimes.com om konferencen, hvor Mexicos Indenrigsminister og chefen for LAPD's antiterrorenhed er blandt hovedtalerne.
Arrangørerne kalder den aparte workshop for 'Zombie Dommedag', hvor skuespillere i fuld krigsmaling vil kaste sig over kursisterne.
- De kommer til at se ud som i 'The Walking Dead', siger arrangøren Brad Barker til Fox News med henvisning til den meget populære amerikanske tv-serie.
- Det kommer til at se ret uhyggeligt ud. Det bliver en sand fornøjelse.
Forberedt på hvad som helst
Tanken er, at et udfordringerne ved et zombieangreb ikke er meget forskellige fra andre katastrofesituationer med mange sårede og aggressive mennesker. Myndighederne skal være klar til hvad som helst.
Det amerikanske center for sygdomskontrol bruger med et glimt i øjet også et hypotetisk zombieangreb til at lære amerikanerne grundlæggende regler for, hvordan de skal forberede sig på naturkatastrofer og nødsituationer.
TV:
Tilsyneladende er det nemlig nogenlunde de samme ting, man skal forberede sig på og forholde sig til, fremgår det af deres kampagne.
De understreger dog - ligesom Halo Corps - at zombier ikke findes.
...i hvert fald ikke endnu.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.