TV: Girafsex i Knuthenborg ender helt galt

Halløj i safariparken: Hangiraffen Timon havde ikke just 'held i sprøjten', da han besluttede sig for at bestige sin store kærlighed, Josefine

Nogle vil måske mene, det kan være svært at præstere hver gang på de hvide lagener. Særligt svært bliver det, hvis man er en mindre hangiraf, hvis underlaget ikke er lagener, men vådt græs, og, ja - den udkårne damegiraf er en tårnhøj en af slagsen.

Mistede grebet
Det lærte Knuthenborg Safariparks 'Timon', da han forsøgte at bestige den noget større hungiraf, Josefine. I sit afsæt mod sidstnævntes popo, fik Timon ikke ordentlig fat og faldt, lige så lang han - inklusiv hals - er, bagover på det våde, glatte græsunderlag. Og som det ikke skulle være pinligt nok i sig selv, blev det hele foreviget på kamera af et par stærkt underholdte besøgende, som du kan se i klippet ovenfor.

- Josefine er meget høj, og derfor skal der hoppes til. Og da græsset så oven i købet er vådt, ja så smuttede han, fortæller zoolog i Knuthenborg Safaripark Lisbeth Høegh til ekstrabladet.dk og tilføjer, at uheldet ikke er Timons første:

- Det er sket før, for han er af en eller anden grund særligt glad for Josefine. Jeg tror ikke, han er værre end andre, men det er et par år siden, vi har set det sidst.

Se også: TV: Slæbt 200 meter efter hest

At faldet på videoen ser smådramatisk ud, skal man ifølge hende ikke lægge for meget i:

- Det ser voldsomt ud, og girafferne kan synes skrøbelige, men de er altså ikke lavet af porcelæn, forsikrer hun og lover, at Timon ud over måske at være en anelse flov, har det fint.

Se det underholdende klip øverst i artiklen!

0 kommentarer
Vis kommentarer