Kat gik bersærk i USA: Tre personer måtte på hospitalet

I Roseville i Californien er tre beboere kørt til hospitalet, efter de blev angrebet af en kat

Katten Khat gik amok på tre familie-medlemmer, som endte på hospitalet. (Foto: privatfoto)
Katten Khat gik amok på tre familie-medlemmer, som endte på hospitalet. (Foto: privatfoto)

Vi kender dem som søde små kæledyr og en af danskernes foretrukne ven i huset.

Men en huskat i Californien har formentlig gjort sig upopulær, efter den angreb flere familiemedlemmer.

Tirsdag aften 15. april gik katten, Khat, nemlig amok på tre personer herunder et barn i byen Roseville i Californien. Efter angrebet blev de alle tre kørt på hospitalet.

Kat gik berserk
Ifølge lokale medier rev den halvandet år gamle kat, sin ejers søster i ansigtet. Derudover lavede Khat en dyb flænge i benet på ejerens 10-årige bror og flere rifter på ejerens mor.

- Han plejer ikke at være en aggressiv kat. Han har aldrig opført sig sådan, han gik bersærk, fortæller ejeren til News10.net

Efter overfaldet ringede ejeren til politiet i Roseville, som typisk viderestiller dyre-opkald til byens dyrekontrol, men da centeret var lukket i tirsdags, måtte brandvæsnet tilkaldes.

- Vi forsøgte at skubbe katten ind i et bur, men den greb fat i mine støvler, mens den hvæsede, fortæller brandvæsnets kaptajn Derek Carey til lokale medier.

Det fik brandmændene til at kaste et brandtæppe over Khat, hvorefter de brugte en metalpæl for at lokke katten ind i buret, som til sidst fik katten til at styre sit temperament.

0 kommentarer
Vis kommentarer