TV: Chili Klaus sendte Rådhuspladsen til tælling

Tårerne sprang og brækket flød til fælles chilismagning på Rådhuspladsen

Chili Klaus har netop udgivet chili-bogen 'Den er go' i ørerne', og i den anledning har han turneret Danmark med både bog og chilier fra 'øverste hylde', også kendt som 'vindstyrke 15'.

Sidste stop på bogturen var landets hovedstad, hvor 1000 mennesker var mødt frem til en eftermiddag med øl, musik og hygge i selskab med Chili Klaus og Bubber, der var konferencier på arrangementen. Og så var der naturligvis også dagens hovedbegivenhed, nemlig en fælles chilismagning af den superstærke ghostchili.

Der var på forhånd delt mælk ud til de fremmødte, hvilket mange af dem da også fik rigeligt brug for, efter at have sat ghostchilien til livs.

- Det var som om hele lydkulissen ændrede sig, fra at være hyggestemning til virkelig at være sådan en helt anden sound, og det var egentlig meget fascinerende, men det er jo sådan med sådan en præstation, at bagefter har man det helt fantastisk. Chili frigiver jo en masse endorfiner, og det er jo også det man kan mærke på publikum bagefter. De er meget, meget glade, lød det fra Chili Klaus, da Ekstra Bladet tate med ham umiddelbart efter chilismagningen

Se hvordan det ser ud, når tusind mennesker spiser en ghostchili samtidig, i klippet over artiklen.

Se også: TV: Chili-Klaus overgår sig selv: Laver chili-sodavand



Se også: TV: Voldsomt presset Allan i tårer



Se også: TV: Her sender Chili-Klaus minister mod afgrunden



Se også: TV: Her bliver Rasmus Tantholdt knækket af Chili-Klaus

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen