Bestilte penisforlænger - fik et forstørrelsesglas

Malaysisk mand brugte 1000 kroner på en penisforlænger på nettet - og modtog et forstørrelsesglas

Malaysisk mand troede ikke sine egne øjne, da han bestilte en penisforlænger - og modtog et forstørrelsesglas. (Foto: Colourbox)
Malaysisk mand troede ikke sine egne øjne, da han bestilte en penisforlænger - og modtog et forstørrelsesglas. (Foto: Colourbox)

OPDATERING: Det viser sig, at Seri Michael Chong fra det malaysiske forbrugerråd opfandt eksemplet med penisforstørreren/forstørrelsesglasset for at få sit budskab ud. Det lykkes. Personen bag denne artikel beklager fejlen. Du kan læse mere om, hvorfor han løj hos The Star.
----------

En malaysisk mand har klaget til det lokale forbrugerråd, efter han er blevet godt og grundig snydt under en online indkøbstur.

Manden, som hedder Ong, havde fået lyst til at forlænge sin ædlere del og brugte derfor knap 1000 kroner på en penisforlænger.

Men da postbuddet troppede op med det nye legetøj, spærrede Ong øjnene op. I kassen lå et forstørrelsesglas med en instruktion om ikke at benytte den i sollys.

- Som du sikkert kan forestille dig, er han temmelig utilfreds, fortæller Seri Michael Chong fra forbrugerrådet til avisen Star - skriver Daily Mail.

- Den uheldige herre er blot en af mange, der er blevet ofre for den slags vildledende svindel.

- Mænd og kvinder er lige sårbare over for disse svindelnumre. Alene i år har tre personer mistet mere end 150.000 kroner på den slags, siger Seri Michael Chong.

Ong har indtil videre ikke haft lyst til at fortælle, hvor han købte penisforlæ ... forstørrelsesglasset.

0 kommentarer
Vis kommentarer