Mand sagsøger hospital: I gjorde min penis mindre!

Canadisk mand vil have erstatning af hospital, da en mislykket operation betød, at hans penis ifølge ham selv blev 2,5 centimeter mindre

Mand sagsøger hospital for 800.000 kroner, da en operation betød, at hans penis blev 2,5 centimeter mindre. (Foto: Lærke Posselt)
Mand sagsøger hospital for 800.000 kroner, da en operation betød, at hans penis blev 2,5 centimeter mindre. (Foto: Lærke Posselt)

Det er ikke kun i USA, at folk anlægger bizarre søgsmål.

Naboerne mod nord, Canada, vil nemlig også være med i legen.

En mand fra Ottawa har sagsøgt et hospital, efter en mislykket operation førte til, at hans penis blev én inch, svarende til 2,5 centimeter kortere, skriver flere canadiske medier.

Enhver mands værste mareridt. Derfor mener han, at den formindskede penis har betydet, at han har fået ødelagt sit sexliv.

I 2011 blev han indlagt, efter sex med konen havde beskadiget hans lem. Operationen gik dog ikke helt efter bogen og efterlod et grimt ar og en mindre penis.

Derfor forlanger han ca. 800.000 kroner i erstatning og fortæller, at han ikke kunne have sex i to år, og at hans kone havde forladt ham.

Retssagen er endnu ikke begyndt, og det vides ikke, hvordan hospitalet stiller sig overfor beskyldningerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer