Teenager fængslet for Jesus-sex

En 14-årig amerikaner risikerer to års fængsel for at simulere oralsex med en Jesus-statue

Her ses den 14-årige dreng i færd med sin drengestreg, der kan koste ham to års fængsel. (Privatfoto/The Smoking Gun)
Her ses den 14-årige dreng i færd med sin drengestreg, der kan koste ham to års fængsel. (Privatfoto/The Smoking Gun)

En 14-årig dreng er blevet fængslet og sigtet for 'at skænde en agtet genstand', efter han i kådhed poserede foran en Jesus-statue, og simulerede oralsex med den - uden at smide bukserne, vel at mærke.

Hvis han bliver dømt, risikerer han hele to års fængsel, skriver flere amerikanske medier, heriblandt Huffington Post.

Billedet blev taget i slutningen af juli, og publiceret på hans Facebook-profil, hvor de tiltrak en del opmærksomhed, og affødte en masse kommentarer af både positiv og negativ karakter.

Men 9. september valgte politiet i hans hjemby, Everett, Pennsylvania, at gå ind i sagen, og drengen blev anholdt og smidt i spjældet.

Statuen tilhører en kristen organisation ved navn 'Love in the Name of Christ'. De har allerede meldt ud, at drengen har sagt undskyld og er blevet tilgivet, og at de er imod retsforfølgelse af drengen, hvis navn ikke er blevet offentliggjort.

0 kommentarer
Vis kommentarer