Bedstemor troede, at det her var en pyntesten: Har haft den i otte år

Hendes barnebarn nænner ikke at fortælle hende sandheden

Den er nok ikke spiselig længere (Foto: Privat)
Den er nok ikke spiselig længere (Foto: Privat)

Nogle gange skal man måske bare lade som ingenting.

Det er i hvert fald det, som 24-årige Tina fra New Jersey angiveligt har valgt at gøre, da hun opdagede, hvad hendes 77-årige bedstemor troede var en flot pyntesten til at holde blomsterdugen på plads derhjemme.

Hun havde gemt den i otte år, og nu nænner barnebarnet altså ikke at fortælle hende, at det i virkeligheden er en gammel 'jawbreaker' - også kaldet 'kæbeknuser' eller 'forvandlingskugle' på dansk.

Det er en slags hårdt stykke rundt slik, hvor der er forskellige lag indeni med hver sin farve og smag.

Nænner ikke at sige det
Kæbeknuseren er hård at bide i for tænderne, så hvis man vil være sikker på at undgå tandskader, skal man kun sutte på den. Derfor holder slikket længe, og her er altså en, der ikke har spist op.

'Min bedstemor har haft denne 'dekorationssten' på sit bord i otte år. Jeg nænner ikke at fortælle hende det,' skriver barnebarnet på Reddit, hvor folk morer sig meget over episoden.

Her bekræfter Tina også, at der ér tale om en 'kæbeknuser', og at det formentlig er hendes egen eller hendes søsters otte år gamle slik.

Her bliver lovløs bedstemor stoppet af politiet - men så stikker hun af

Myrefrit slik
Nogle undrer sig dog over, at det store stykke slik kan henligge helt fredeligt.

'Hvordan kan hun ikke have fire millioner myrer?' spørger en bruger.

'Jeg har INGEN anelse,' svarer barnebarnet.

En anden beder også om at se slikkets størrelse i forhold til en banan, og det fik barnebarnet til at poste et nyt billede:

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

I tegnefilmen 'Ed, Edd og Eddy' var kæbeknusere også en stor del af serien, som karaktererne spiste rigtig mange af. Især i Canada og i USA er slikket populært.

Denne uvidende bedstemor er ikke den eneste, der har taget godt og grundigt fejl. Tommy kom også galt af sted, da han troede, at han havde købt en lækker shampoo og brugte den i flere måneder. Det viste sig dog at være noget helt andet.

1 af 2 Her kan man se slikkets karakteristiske lag (Foto: Privat)
2 af 2 Den er nok ikke spiselig længere (Foto: Privat)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen