'Besat' baby har taget nettet med storm: Her er eksperternes forklaring

Mere end syv millioner har set videoen og det diskuteres vildt om barnet rent faktisk er besat

En video der blev publiceret af YouTube-kanalen 'Chris and Keelan Chronicles' i sidste uge har i den grad taget nettet med storm.

Mere end syv millioner har set klippet, der viser et lille barn, der ligger i en tremmeseng og grædende kalder på sin mor.

Banet forsøger at komme ud af tremmesengen, men ender med at balancere på kanten, før det til sidst falder tilbage i dynerne.

'Fanget på overvågningskameraet 'Nanny Cam' midt om natten. Barnet kom ikke noget til. Det er i øvrigt ikke mit barn', lyder teksten til det uhyggelige klip, der har gået sin sejsgang på nettet og har fået millioner til at gyse. Siden 'premieren' har brugere flittigt diskuteret om videoen er rent fup - eller om der eksempelvis kan være tale om et besat barn.

Engelske Metro har fået to paranormale eksperter til at gå videoen efter i sømmene. Her er deres dom:

- Som paranormal undersøger leder man først efter den mest sandsynlige forklaring og i dette tilfælde peger flere ting på, at det er et fupnummer. For det første er det mærkværdigt, at forældrene vil offentliggøre videoen, hvis barnet virkelig lider. For det andet er 'besættelsen' udformet på nøjagtig den måde, som Hollywood ynder at gøre det. I det sager jeg har haft med at gøre ønsker ånden ikke at blive afsløret og besættelsen er meget mere subtil. Ånden lever gennem sin vært som en parasit, vurderer Ashley Darkwood, der er 'Lead Paranormal Investigator' ved Wycombe Paranormal Investigation.

Hazel F Williams, der ejer 'Spectrum Paranormal Investigations', er enig med kollegaen:

- Vi har undersøgt videoen og blandt andet lagt mærke til en fejl 0:27 sekunder inde i videoen, hvor barnet kalder på sin mor. Her lader stemmen ikke til at være i sync med billedet. Barnets mund er åben, men lader ikke til at forme ordene. Jeg er enig i konklusionen om at videoen er falsk. Også fordi jeg finder tanken om at den skulle være ægte enormt skræmmende.

Ekstra Bladet har desuden fået den danske paranormale ekspert, Rene Christensen, til at kigge videoen efter i sømmene. Han er enig med sine engelske kollegaer:

'Nu har jeg siddet og set den, og jeg tror den er fake, for hvis du ligger mærke til når baby falder ned i vuggen igen, ligner det at der er klippet i videoen, "han forsvinder i to sek" og så ligger han på maven, men det er bare min mening', skriver han til Ekstra Bladet.

Er du til gys og uhygge kan man nu overnatte i et af Storbritanniens mest hjemsøgte huse, ’The Hostel’. Rekorden for at bo i det hjemsøgte hus er fire dage.

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere