Bjørn på afveje: Bryder ind i bil, men skræmmer sig selv

Par på bryllupsrejse filmer særdeles nysgerrig bjørn, der dog endte med at skræmme sig selv. Se hvordan herunder

En nysgerrig amerikansk sortbjørn var fuldstændig ligeglad med filmende øjenvidner, da den valgte at undersøge en parkeret bil nærmere ved nationalparken Smoky Mountains i Tennessee.

Bjørnen blev ellers filmet af William Hefner, som var på bryllupsrejse med sin kone til nationalparken. Det nygifte par kunne dårligt tro deres egne øjne, fortæller de til nyhedsbureauet Caters.

- Den opførte sig fuldstændig som om den ejede bilen, siger William Hefner.

-Selv da jeg råbte af den, kiggede den bare på mig som om det ikke betød noget.

Bjørnen endte dog med at skræmme sig selv væk fra bilen. Da den undersøgte bilen fik den nemlig trykket flere gange på hornet, hvilket endte med at skræmme bjørnen nok til, at den tog benene på nakken.

William Hefner slutter af med at nævne en sjov detalje fra optagelserne, som mange sikkert ikke har lagt mærke til.

- Den Chevrolet Impala, som bjørnen brød ind i, har faktisk en sort bjørn på nummerpladen, lyder det.


Sorte bjørne er ikke de eneste dyr, som kan finde ud af at åbne bildøre. Her giver en løve nogle safariturister en ordentlig forskrækkelse.


Her tager en flok sorte bjørne en dukkert i poolen hos en New Jersey-familie.

6 kommentarer
Vis kommentarer